Vi er så glade for at have eleverne tilbage på skolen efter en kort omgang hjemmeskole. Indskolingen blev straks sendt i skoven, hvor de er ved at gøre sig fortjent til et nyt mærke: “Spis naturen”. Den stod på blindsmagning af forskellige grøntsager, og der blev serveret varm suppe lavet over bål. Der blev også lige tid til at upcycle et par juletræer, så de blev til fine knager.