Værdigrundlag
Vi tager naturligvis udgangspunkt i gældende lovgivning (find teksten her). Vi er en grundtvig-koldsk friskole. Vores mål er at gøre eleverne livsduelige, så de bliver udviklet/rustet til at klare sig bedst muligt med de forudsætninger, de hver især har og får. Eleverne lærer
- at vise medansvar for undervisningen og egen læring
- at deltage konstruktivt i samarbejdet om klassetrivsel/-relationer
- at blive i stand til at vise empati
- at være imødekommende overfor nye ting/udfordringer
- at arbejde positivt i skolehverdagen (individuelt, i grupper og holdvis)
- at være en aktiv medspiller på skolen og i samfundet generelt
Vi lægger stor vægt på fællesskabet i vores skolehverdag, hvor vi dagligt samles til oplæg, sang, musik eller optræden. Vi gennemfører undervisning og aktiviteter på tværs af hold og alder. Vi vægter begreber som trivsel og tryghed meget højt, og blandt andet derfor har vores yngste elever ”store venner” fra de ældre hold, som kan hjælpe dem. En gang hvert andet år er hele skolen på fælles lejrskole, hvor fællesskabet er nøgleordet – både fagligt og socialt. Derudover er der også overnatninger/lejrskoler holdvis.
Grundtvig
Hvis I sidder til julegudstjeneste i kirken og bladrer lidt i salmebogen, kan I ikke undgå at falde over navnet N.F.S. Grundtvig. Præsten fra 1800-tallet havde mange meninger, som han gerne delte med andre, blandt andet igennem sine mange salmer. Han havde også meninger om undervisning af voksne: Om man er præst med kendskab til salmer eller tømrer med viden om træ betyder ikke det store. Læreren tilrettelægger undervisningen efter de forskellige elever. Til gengæld betyder det meget, at eleven tager en pose nysgerrighed med sig, så eleven er åben over for at lære nyt. Læreren skal sørge for, at eleven kan begå sig sammen med andre mennesker i det samfund, eleven er en del af. En grundtvigsk tilgang til undervisning finder man især på højskolerne, hvor fællessang, samtaler og fortællinger er en fast del af hverdagen.
Kold
Kresten Kold var søn af en skomager fra Thisted. Han fik arbejde som skolelærer og uddannede sig senere på seminariet. Han foretrak at undervise efter Grundvigs tanker: Han nægtede at lade børnene lære hele deres lærebog udenad, og indførte i stedet den mundtlige fortælling som den vigtigste metode i sin undervisning. Han var ikke på nogen måde modstander af bøger, men han mente, at skolen også skulle forberede børnene på livet i det samfund, de er en del af. Skolens måske vigtigste opgave var at vække elevernes nysgerrighed på livet.
Friskole
Kold blev meget upopulær i skolekredse, og ingen ville ansætte ham som lærer igen. Han forlod derfor Danmark og tjente penge som bogbinder. Pengene brugte han på at åbne nye højskoler. Kold ville sikre et frit skolevalg for børnene i Danmark. Forældrene skulle selv kunne vælge, hvilken type grundskole, de ville skrive deres børn ind på. Derfor åbnede han omkring 100 friskoler i sin levetid. Den første Grundtvig-Koldske friskole blev åbnet i Rødding i 1852.
Søgård Friskole er af noget yngre dato. I 2002 lukkede folkeskolen i Søgård, og forældrene gik sammen for at bevare skolen. Forældrene mente, at det Grundtvig-Koldske syn ville give deres børn det bedste afsæt for at begå sig i det samfund, de er en del af.