Medarbejdere

Marit Beckmann

Marit er både skoleleder og en del af lærerteamet. Hun underviser i musik og billedkunst og brænder for at skabe inspirerende læringsmiljøer, hvor kreativitet og fællesskab går hånd i hånd.
Hun trives bedst der hvor mennesker mødes, fællesskabet blomstrer, og der er plads til både nysgerrighed, nærvær og udvikling.

Dorthe Vilstrup

Dorthe er uddannet pædagog. Hun vejleder gerne sine kollegaer i aktiviteter og metoder, der fremmer trivslen, hun koordinerer vores gårdvagter, hun gennemfører samtaler og aktiviteter med støttebørn, og hun hopper også i lærerrollen hos mellemgruppen og i indskolingen.

Faik Novalic

Faik er en af vores to uundværlige busschauffører. Han kører eleverne sikkert hjem om eftermiddagen, og han er også klar, når eleverne skal på udflugt.

Hanne Lambek Larsen

Jeg er klasselærer i Mellemgruppen og underviser i dansk, engelsk, faguger og har matematik i indskolingen. Jeg er så heldig at være en del af skovskolen og det er en stor fornøjelse at være en del af. Jeg har undervist i mange år og besidder rummelighed, omstillingsparat og tydelig klasseledelse. Jeg har altid en god historie i ærmet og nyder et godt samspil med elever og ansatte.

Helle Ehm

Helle er vores souchef, og hun er samtidig klasselærer i indskolingen, hvor hun underviser i dansk og sprog. Helle er især skarp til at at føre børn trygt igennem den første tid i skolen. Med Helle bliver børnene ikke kun rustet fagligt, men også motorisk, og de lærer nysgerrighed og åbenhed overfor alt det, der skal læres. Hun stiller endda sin egen skov til rådighed, så indskolingen kan komme i skovskole om onsdagen.

Jorma Voigt

Jorma bevæger sig hjemmevandt rundt i skolens naturfagslokale og blandt matematiske formler. Han lærer mellemgruppen at gebærde sig blandt væsker, materialer og tal, og han klæder de større elever godt på til prøven i naturfag og matematik. Jorma har flair for IT, og han hjælper gerne både elever og kollegaer.

Leila Sørensen

Leila styrer vores bibliotek med sikker hånd, og hun bestiller bøger til både biblioteket og kollegaerne. Leila er også at finde i vores SFO, Søstjernen, og hun underviser indskolingen i design, sprog og dansk.

Louisa Christina Lauridsen Bendorff

Louisa er en fast støtte og hjælp for alle børnene i indskolingen, og hun er også med indskolingen og mellemgruppen til svømning.

Kim

Kim er en af vores to uundværlige buschauffører. Han kører eleverne sikkert i skole om morgenen, og han er også klar, når eleverne skal på udflugt.

Kasper

Kasper er vores alsidige pedel. Han starter gerne dagen tidligt, så skolen er åben og tingene fungerer, når undervisningen begynder. Han fikser alt fra computere til stole, og så giver han altid gerne en hånd.

Tanja Hagenau Lorentzen

Tanja er vores problemknusende sekretær. Hun klarer alt fra UniLogin til buskort, og vigtigst af alt sikrer hun, at økonomien er i orden.

Tina Isic

Tina sørger for, at vi kan tilbyde morgenpasning i vores SFO, Søstjernen. Hun står tidligt op og åbner skolen, sætter kaffe over til sine taknemmelige kollegaer, og hun klarer også lige vasketøjet.