Vi har gennem en periode haft studerende fra Sundheds- og ernæringsuddannelsen. De har arbejdet med madpakker og energien i den mad, vi indtager. Derfor gik dagens øvelse i skoven ud på at forbrænde noget energi, som så udløste nogle brikker, der så kunne indløses i en snackbar. Så gulerødder og agurker var “billigere” end Mariekiks. Mariekiks kostede 2 brikker og gulerødder eller agurker kostede 1 brik. Alt blev spist med stor appetit.
Vi har gennem noget tid også arbejdet med Mikroforsker-metoden. I dag lavede vi et eksperiment i bålet og opstillede en hypotese. Kan et papkrus holde længere tid i bålet, hvis det er fyldt med vand? Og vi undrede os over, hvorfor vandet forsvandt lige så stille, selvom der ikke var hul i koppen? Vi kan oplyse, at det tog 30 minutter, inden koppen var helt forsvundet i flammerne. Så vi lærte noget om ild, vand og kogende vand, der fordamper. Så blev vi så kloge.