Indskolingen og Mellemgruppen har været på tur til Universe. De startede med et undervisningsforløb om raketter. Her fik vi lidt teori om, hvordan en raket kan flyve, og derefter skulle vi konstruere vores egen raket. Til sidst skulle raketterne afprøves, og den raket, der fløj længst, fløj 55 meter! Megasejt! Så skulle resten af parken udforskes, og der var slet ikke tid nok! På vej tilbage til Søgård måtte vi gøre holdt ved Burger King og købe is til alle de dejlige elever, vi havde haft med på turen. Tak for en dejlig tur alle sammen.