I går blev de kommende 4. klasser “sparket” ud af vores SFO, Søstjernen. Til sparket har vi oppustelige kæmpe fødder, som kan give dem et kærligt los. Det er en tradition, at vi holder en lille fest ved den lejlighed. Udover kage og is var der også forskellige lege og konkurrencer. Børnene kæmpede, blandt andet mod de voksne, i at stable mælkekasser. Se i videoen hvordan det gik. De andre børn var selvfølgelig også med i de andre lege. En dejlig tradition, som børnene ser frem til, når de når til 4. klasse.