Så kom dagen endelig, hvor vi kunne holde skolefest og åbne dørene for forældre, bedsteforældre og andre interesserede. Eleverne havde pyntet skolen op, de havde lavet boder på hele skolen, og en slikbod var der også. 6. og 7. klasse havde skrevet på et teaterstykke, som på mange måder var en fortælling om den virkelighed, vi lever i lige nu. Stykket hed “Pandami”, og, ja, der var pandaer, pressemøde, ministre og prinsesser, der syntes, mor var helt væk. Tak til alle familiemedlemmer og folk fra Søgård, der har bakket op om vores teater og skolefest.