I skoven i går studerede vi 2 forskellige hvepseboer; ét fra almindelige hvepse og ét fra gedehamse. Det var meget spændende. De nye hvepse er allerede begyndt at lave et nyt bo i vores skurvogn. Vi fandt også andre insekter, og der er altid plads i maven til snobrød.
Det var sidste gang, vi havde 3. klasse med i skoven. På mandag starter de i mellemgruppen. Hos os rykker eleverne et klassetrin op den første maj, og ikke den første august, som mange andre steder. På den måde kan eleverne blive rystet godt sammen i deres nye hold inden sommerferien, så de er klar til start i august.