Mellemgruppen fordyber sig i et par uger i temaet “da oldemor og oldefar var barn”. De har været i skole som dengang i starten af 1900-tallet, og i dag oplevede de dele af hverdagslivet fra dengang.
Imens 6. klasse fordybede sig i projekt, tog 4. og 5. nemlig klasse på tur til Jacob Michelsens Gård i Aabenraa. Vi hørte historien bag gården, og bagefter delte vi os i to hold. Mens pigerne lærte om betydningen af halm, viste drengene deres tekniske snilde. De fik hurtigt gang i forskellige håndsving i køkkenet. Bagefter fik drengene lov til at smage en tår kaffe til madpakken. Til sidst var der fri leg i gårdhaven og på loftet, hvor der var stillet flere brætspil frem. Det var svært at løsrive eleverne, da vores besøgstid sluttede. I små hold fil eleverne lov til at udforske Aabenraa på egen hånd. De beviste, at de sagtens selv kunne finde rundt og stå klar på busstationen på et bestemt klokkeslæt.