Fredag inden vinterferien var indskolingen på besøg hos Riisager’s i Rødekro, hvor Oliver (Philips storebror) viste os alpakaer og kænguruer. Han svarede også på alle elevernes mange gode spørgsmål. Bagefter søgte vi ly for kulden på Rødekro Bibliotek. Vi spiste madpakker, legede og fejrede Emmas og Emilies fødselsdag på forskud – og Sine havde bagt en lækker kage. Til slut havde vi en stille stund, hvor vi så film, læste en bog eller spillede brætspil. Tak til de forældre og kollegaer, der stod klar til at køre os frem og tilbage, og tak til Riisager’s og biblioteket, fordi vi måtte kigge forbi.