Ældsteholdet har gennem længere tid arbejdet på en rejsemesse. De har arbejdet tværfagligt med projektet og har søgt informationer om destinationer/lande. De har lavet brochure, plancher og lavet små boder, hvor de skulle fortælle om deres destination. Eleverne fra mellemgruppen og deres forældre blev inviteret til at besøge messen og gå rundt mellem boderne og blive inspireret til den næste rejse. Det var spændende at høre de store elever fortælle og se deres flotte brochurer.
I dag har vi så sendt eleverne på vinterferie, så måske har inspirationen sendt nogle på rejser langt væk. Rigtig god vinterferie uanset om I rejser eller hygger jer derhjemme.