Torsdag den 16. september fra 14:30-16:30 åbner vi skolens døre for alle interesserede. Eleverne vil vise og fortælle alt det, de har lavet i løbet af deres store projekt.

Hvert år sletter vi vores skema i to uger og arbejder med et tema. Det kalder vi vores “store projekt”. I år er temaet “læsning”. Vi læser selv, vi læser sammen, vi læser højt, vi lærer strategier, og som altid tager vi på ture og er kreative. Vi bygger med bøger, øver teater, visualiserer og meget mere, og vi besøger blandt andet Odense, avisen, biblioteket og Gendarmstien og griber læsning an fra mange forskellige vinkler.

I år afslutter vi vores store projekt med et læsemaraton. Vi arbejder med læsning fra kl. 8 torsdag morgen til kl. 8 fredag morgen. Sengetiden bliver ikke overholdt, til gengæld har eleverne fri om fredagen.