Søstjernen

Skolefritidshjemmet ”Søstjernen” er et fritidstilbud til alle friskolens elever fra 0.-3. klasse. Søstjernen er en naturligt integreret del af skolen, og betalingen er inkluderet i skolepengene.

 

Søstjernen tager specielt udgangspunkt i:

  • at give barnet mulighed for oplevelser, samvær og glæde gennem for eksempel leg, sport, friluftsliv og hobby-/værkstedsaktiviteter
  • at barnet har lyst til at lege og eksperimentere, er nysgerrigt og spontant – i det hele taget motiveret for selv at gå i gang med tingene. Vi mener, det er vigtigt, at barnet udvikler kreativitet og lærer at udtrykke sig på forskellige måder, hvilket er med til at skabe en alsidig personlighed.
  • at barnet kan koncentrere/fordybe sig og fuldføre den ting, det er i gang med og lærer at se nuanceret på tingene i samværet/samarbejdet med andre.
  • at barnet lærer at tackle og blive i stand til at løse konflikter på en konstruktiv måde.

Pasning i sommerferien

I sommerferieperioden er der mulighed for at booke pasning til fritidshjemsbørnene for en pris af kr. 80,- per dag, hvis man tilmelder dem før den annoncerede deadline. Hvis man tilmelder efter deadline, er prisen kr. 120,- per dag.

Søstjernen’s Åbningstider

Man – Tor: 06:30 til 07:45 og fra 14:10 til 16:30

Fre: 06:30 til 07:45 og fra 13:00 til 16:00